Live Mest læste ishockeynyheder

Oliver Otte Okstrøm

Helten og skurken: Som at hive sværdet op af stenen

Hockeymagasinet ser nærmere på opgøret mellem Herning Blue Fox og Aalborg Pirates.

Hockeymagasinet i Kvik Hockey Arena:Herning Blue Fox – Aalborg Pirates 2-1 (1-0, 0-1, 0-0, 1-0)03:22 min. 1-0 Mads Larsen (Oskars Cibulskis, Nick Pastujov)31:20 min. 1-1 Kobe Walker (Jake Smith, Brycen Martin)60:31 min 2-1 Morten Poulsen (Terrance Amorosa)

Kampens helt:Det var en kamp med mange potentielle helte såvel som skurke. Mange af de førstnævnte endte med at blive det modsatte, da de ikke kunne omsætte mange af de store chancer, der opstod.

Derfor kan helten kun være at finde i et af de to mål. Janis Fecers i Blue Fox-målet og George Sørensen i Aalborg-målet. Gang på gang kom de to i vejen og holdt spænding i opgøret, og det er næsten umuligt at vælge den ene frem for den anden. Det går dog til Fecers, som endte som vinder og kampens helt store oplevelse.

Kampens skurk:Når heltene er på plads, så er der selvsagt også en række navne i synder-registret. Blandt andet Kyle Maksimovich, Oliver Kiljunen og Jake Smith, som på hver deres måde havde en evne til at holde spænding i kampen ved at misbruge chancer, som bare blev større og større.

Kampens øjeblik:Der skal også være plads til det lidt humoristiske, og det kom i første periode, hvor Josh Prokop på en eller anden måde fik sin stav i klemme bag bag i banden i det stykke, som kan åbne sig.

Selv bøvlede han med at få den fri, og han lod den til sidst være og spillede videre uden stav. Og som en anden kong Arthur kom en af dommerne hen og hev staven ud som om, at det var sværdet i stenen. Vupti!

Live Mest læste ishockeynyheder